Telenor har ustabilt GPRS

Telenor er en af de store spillere herhjemme på bl.a. GPRS markedet.
Men at være stor er desværre ikke ensbetydende med, at have stabile systemer.

Hen over de sidste 3 måneder har Telenor annonceret nedetid minimum 1 gang om ugen.

Hvorfor bekymrer jeg mig om det?
Just-Eat.dk sender ordrer bestilt på nettet ud til terminaler i restauranterne og disse terminaler indeholder simkort fra vores leverandører TDC, TELIA samt TELENOR.

I aften gik det for alvor galt, GPRS nedbruddet startede ca. Kl 18.25 og kom op igen kl 19.40.

Netop det tidsrum ovenikøbet en søndag, er vores absolutte peak hour hvilket medfører at vi måtte lukke flere hundrede restauranter ned, indkalde 10 ekstra medarbejdere og ringe ordrer ud til Restauranterne i omkring 1,5 timer.

Hvad betyder det for omsætningen?
Jeg vurderer at nedbruddet har kostet manglende omsætning på ca. 155.000,- kroner til restauranterne.

Vi har idag størstedelen af de aktive simkort ved Telenor, men det må vi desværre erkende, at vi ikke fortsætter med. Det er et stort og tungt arbejde vi ser frem imod da vi fysisk skal ud og omskifte bokse fra en udbyder til en anden.

Jeg beklager naturligvis de brugere som ikke kunne finde favorit restauranten imellem 18-20 idag, håber så du fandt et nyt spændende alternativ.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *