Restauranter opsøger Just-Eat

Graf online restauranter

Vi har for nylig gjort status over 2009 og denne gang med fokus på B2B (Restauranter).
Det er tydeligt at se væksten, men det interessante er at oveni finanskrisen er væksten endnu kraftigere hvilket vi selvfølgelig er glade for.

Men det fantastiske er at alle nye restauranter på Just-Eat får kæmpe udbytte og mersalg.

Danskerne bestiller mere take away og skærer ned på restaurant besøg ude i byen.
Se grafen herunder som viser antallet af Online restauranter de sidste 12 måneder.

Graf online restauranter

Har du kendskab til en god restaurant som endnu ikke er på Just-Eat så anbefal her.
Alle restauranter som er Online inden vores tv kampagne går live 4. marts vil få stor bennefit at den forventelige effekt.

Just-Eat skalerer kraftigt op i finanskrisen

Danmarks suverænt største madportal Just-Eat.dk har succes. Mange virksomheder i disse tider skærer ind til benet, men Just-Eat har en anden strategi. Just-Eat har i 2009 ansat 8 nye medarbejdere hvilket betyder at der i gennemsnit kommer en ny medarbejder til hver eneste måned.

Adm. Direktør, Morten Larsen udtaler ”Vi ser nok lidt anderledes på finanskrisen idet vores salg vækster og vækster, brugerne fravælger ikke udbringning af mad i dagligdagen – det betyder at vi ansætter nye medarbejdere hver eneste måned”.

Just-Eat har i 2009 ansat: Flere sælgere, kundeservice medarbejdere, marketing koordinator og sidst men ikke mindst 3 nye udviklere.

Madportalen formider flere end 600.000 måltider hver eneste måned og er kendt af flere end 72 % i målgruppen. Just-Eat konceptet findes i Danmark, England, Holland, Sverige, Irland, Belgien, Canada og snart Norge.

Om Just-Eat
Just-Eat blev stiftet i Danmark i 2001 og er nu det førende online madbestillings website i Europa. I øjeblikket er Just-Eat til stede i Danmark, Storbritannien, Irland, Holland, Belgien og Sverige og desuden flere nye markeder ved årets afslutning. Websitet har mere end 6.000 restauranterne tilknyttet, og bare i Danmark er der 1.100 restauranter tilknyttet. Desuden formidler Just-Eat mere end en million måltider om måneden i hele Europa. Mere information på www.just-eat.com.

Pressekontakt:
Adm. Direktør, Morten Larsen
Tlf. 28 87 85 00 – morten@just-eat.dk

Burger King vokser i udlandet

burgerking01

burgerking01

Den amerikanske fastfood-koncern Burger King har travlt med at lange hamburgere over disken – uden for USA. Indtjeningen i selskabet stiger hastigt i takt med ekspansion andre steder end i Nordamerika.

Overskuddet i moderselskabet er øget med 16 pct. det seneste kvartal, og det er langt bedre end analytikerne havde forventet. Burger King-aktien fik efter den besked et stort løft på Wall Street.

Burger King, som er nummer to efter McDomalds i burgerbranchen, satser især på på ekspansion uden for USA og Canada og har der åbnet 338 restauranter. Det skyldes især, at Nordamerika er hårdt ramt af stigende arbejdsløshed og økonomiske krise, der påvirker privatforbruget. Flere forbrugere spiser hjemme og samtidig er konkurrencen øget med prispres.

Restauranter på randen af konkurs

Sund mad

Sund mad
Børsen har idag bragt en artikel om restaurantions branchen. Økonomien skranter og antallet af konkurser stiger og stiger. Mit forslag til denne kedelige udfordring er, få sat gang i udbringning og glem højtidligheden.

Restauranter som bringer ud har meget større chanche for vækst i Danmark, det er mit klare postulat.

Læs selv artiklen her:

Samtidig viser flere analyser, at branchen er en af de mest risikofyldte i forhold til konkurser og betalingsproblemer. Det kan få konsekvenser, når danskerne skærer ned på selvforkælelsen og holder pengene tæt til kroppen.

Det skriver dagbladet Børsen tirsdag.

I 2008 var der i hotel- og restaurationsbranchen 209 konkurser i alt mod 151 i 2007. Især tog konkurserne fart fra september, da der i gennemsnit var 22,5 konkurser hver måned. Det er en tendens, der er fortsat ind i 2009, da januar, februar og marts bød på henholdsvis 28, 33 og 25 konkurser i branchen.

En analyse foretaget for perioden 1. oktober til 28. februar af Dun & Bradstreet, leverandør erhvervsdata og -information, viser, at konkurser i hotel- og restaurationsbranchen ligger langt over gennemsnittet i dansk erhvervsliv.

Gennemsnittet for det samlede erhvervsliv i Danmark var 0,60 pct. konkurser, mens tallet i restaurationsbranchen var 0,97.

Kilde: www.borsen.dk

PR: Fastfood-branchen tjener tykt på krisen

Et godt eksempel på PR som kan give genlyd i diverse medier.

I Onsdags havde jeg en snak med en journalist fra 24 Timer vedr. den generelle vækst som fastfood branchen har oplevet og dermed også væksten som Just-Eat‘s samarbejdspartnere (restauranterne) har oplevet.

Torsdag blev der bragt en artikel hvor jeg udtaler mig omkring den generelle vækst, 30% det sidste års tid.

Og så skete der noget….

TV2 News bragte kort udsendelse om fastfood i nyhederne her til morgen. Politiken har ligeledes bragt historien, DR nyhederne kontaktede mig idag og der er sikkert mange flere.

Såå ud af starthullerne og tal med journalisterne, der skal nogen gange ikke meget til for, at skabe genlyd i medierne.
Jeg er enormt glad for omtalen og væksten, men det er alle mine samarbejdspartnere i restauranterne også.

Pizza Hut lukker i Danmark

pizzahut

pizzahut

Ok, det bliver jeg lige nødt til at kommenterer. Direktør Jeppe Droob fra Sunset Boulevard udtaler på dr.dk, at restaurantmarkedet – især pizza har det svært i Danmark?

Jeg er bestemt ikke enig og jeg mener da jeg repræsenterer et ok stort udsnit af pizzasalget i Danmark. Pizza branchen har det tværtimod IKKE svært, der er fremgang over stort set hele landet.
Spise restauranterne tror jeg gerne har det svært, det virker som om kunderne søger imod de lidt billigere former for convenience.
Synd at PizzaHut lukker, men fair nok de ikke binder sig til yderligere 10 år, det er ganske forståligt.

Finanskrise?

finanskrise

finanskrise

Ja, der tales ikke om andet uanset om man læser nyheder på nettet, aviser, blogs eller lytter til radio og tv. Virksomhederne som bliver ramt har gang i nedskæringer, justeringer, optimeringer m.v. – det er selvfølgelig fornuftigt så de klarer sig så fornuftigt igennem denne tid som muligt.

For Just-Eat kan vi melde om vækst, vækst og atter vækst. Samtidig med finanskrise snakken har vi som tidligere skrevet i bloggen indkøbt et sponsorat af Superligaen på TV3+.
Det betyder at “sports danmark” markedsføres kraftigt overfor muligheden at bestille mad Online hver fredag-søndag, dette støttes samtidig op af flere offline aktiviteter som giver kampagnen helhed og den nødvendige støtte.
Jeg er utrolig stolt og glad for at stå i spidsen for Just-Eat som i disse “krise” tider speeder markedsføringen op og øger væksten endnu mere.
Det som vi i Just-Eat gør med denne agressive vækst er, at sikre 1.100 resturanter over hele landet også oplever vækst og ikke bliver påvirket af finanskrisen, det må siges at være win/win i et partnerskab imellem en portal og en fysisk restaurant.