Udfordringer gør dig stærk

Skærmbillede 2013-09-20 kl. 23.12.25


Jeg har siden aug 2011 stået i spidsen for Miinto Group, et selskab som blev stiftet i 2009 og som allerede i 2011 var lanceret i DK, NO, SE.

Bestyrelsen’s opgave til mig som ny CEO var, at få optimeret selskabet, rejst kapital og ekspandere yderligere.

Herunder min historie om de sidste to år som bød på optur samt udfordringer.

Strukturere selskabet
Alle selskaber der er i iværksætter fasen indeholder en del rod og trænger til, at blive struktureret op.
Sammen med lande direktører sikrede jeg de første 6 måneder:

  • At ledelses teams blev etableret lokalt (flere til at løfte ansvar)
  • At KPI’er / SLA’s (service level agreements) blev diskuteret, besluttet og implementeret i kundeservice
  • At salgsafdelingerne fik daglig, ugentlig og månedlig rapportering sat i system
  • Vi fik implementeret intranet fra HQ ud til de enkelte markeder for at højne kommunikationen
  • Vi fik igangsat world meetings, ledermøder og ugentlige lokale møder

Derudover mange andre ting, men ovenstående var blot eksempler på nogle af vores fokus områder.

Vækst, vækst. vækst
Herefter startede vores konstante fokus på at vækste Miinto til en stor fashion spiller på alle markeder, vi var på daværende tidspunkt kun 2 år gamle i DK, 1,5 år gamle i Norge og 3 måneder gamle i Sverige.

Vi fik indført upselling produkter som gjorde det muligt for de enkelte butikker, at fremhæve deres produkter iblandt de mange tusinde produkter og butikker der allerede var aktive på sitet. Vi fik optimeret måden vi solgte på således, at vi nåede flere besøg, øgede hitraten og dermed fik bedre ROI på vores kørende teams. Derefter fik vi ansat og etableret Inhouse salgs teams som fik til opgave, at kontakte butikkerne og hjælpe dem med at øge salget på Miinto markedspladsen.

Hvorfor ikke prøve USA
På et bestyrelsesmøde blev ideen om at teste et MEGET stort marked af, besluttet. Det betød ikke nødvendigvis vi havde den store forkromede plan for udrulning i USA på plads, men vi ønskede at teste konceptet af i en stat for, at se effekten.

Derfor lancerede vi i dec 2011 Miinto.com som udelukkende var fokuseret omkring Florida. Det betød visit i Miami hver 2 måned hvor der bl.a. blev fokuseret på, at ansætte det rette team, etablere kontor og sikre at teamet fik signet butikker, oprettet produkter og lanceret en brugbar markedsplads for Amerikanerne. Jeg kontaktede Mike Radoor (Miinto Co-founder) og han fik udfordringen om, at flytte til USA for, at lede salgsafdelingen i Florida.

USA-flag

Efter få måneder var sitet lanceret med 85 butikker og omkring 6.000 produkter online – alt i alt en ok start. Det skulle dog vise sig, at de produkter vi fik live i Florida området ikke var af den kvalitet som brugerne søgte efter og derfor blev konsekvensen en meget lav konverterings rate. Butiksejerne i Florida fandt vi også hurtigt ud af ikke nødvendigvis havde en butik for, at øge omsætning og indtjening, men måske ligeså meget som en hobby og et side-projekt. Sidst men ikke mindst måtte vi også sande at mange af priserne i butikkerne i Florida bar præg af, at prissætningen var lavet til turister dvs dyrere end hvad du ellers kan finde online.

Efter 6 måneder’s test i Florida rykkede vi fokus til NY og der kom for alvor noget brugbar viden på harddisken i vores US test. Her oplevede vi sultne butiks ejere, de ville Miinto, de ville Internettet og de ønskede succes og omsætning – også på nettet.

Derudover indeholdte NYC altså bare alle de nødvendige brands og produkter – ALT kunne opsøges.
Efter to måneders testen måtte vi sande, at NYC var stedet at have Miinto kontor den dag USA skulle på landkortet – vi besluttede dog at lukke ned for vores test i USA da vi samtidig kunne se, at det STORE land ville kræve mange flere millioner end vi havde adgang til.

Venture kapital (juli-august 2012)
Vi havde en maskine i Miinto som vækstede og den vækstede stærkt. Derfor tog vi beslutningen om, at vi ville ud og finde en ekstern VC investor som kunne give os et økonomisk indskud for, at have råd til yderligere vækst.

Jeg havde heldigvis snust en smule til VC verdenen i min JustEat tid og derfor fik jeg relativt hurtigt skaffet kontakt til 50 VC’er i London, Danmnark, Tyskland og USA. Vi fik udarbejdet en Investor præsentation og fik booket de første 25 pitch i kalenderen.

Skærmbillede 2013-09-20 kl. 23.12.25

 

Derefter havde jeg 14 dage i London med fuld hammer på, at pitche diverse VC’s med historien om Miinto.
Det kaldes en Series A runde altså steppet efter du evt har rejst seed kapital.

De 25 møder blev lynhurtigt barberet ned til 5 interessante som indenfor 3 dage endte ud i, at vi fandt vores nye investor Dawn Capital.
De kunne se potentialet i Miinto og mulighederne i fremtiden, vi fik rejst $6M og det gik stærkt – fra første møde gik der 10 min før jeg blev kontaktet af dem og de bookede nyt møde til dagen efter hvor aftalen blev indgået mundtligt.

TechCrunch valgte at skrive lidt om denne runde:

http://techcrunch.com/2012/08/21/fashion-orders-startup-miinto-secures-6m-series-a-round-from-dawn-capital/

Skærmbillede 2013-09-20 kl. 23.19.08

 

 

Penge på bankbogen og hvad så?
Når du rejser penge så handler din pitch enormt meget om hvordan du vil investere de penge du rejser, de får normalt ikke bare lov at stå på kontoen, de skal ud og arbejde og vækste forretningen.

Miinto rejste penge på at foretage investeringer i:

  • Den tekniske platform
  • At rekruttere et markant større teknisk team
  • At ekspandere Miinto til UK, IE og NL
  • At øge markedsandelen i de nordiske markeder

I samme periode som vi brugte på at rejse kapital inkl. due dilligence tog vi en stor mundfuld ved, at lancere Miinto i både UK, IE og NL.
På den måde kan man sige, at 2012 var et ret vildt år, vi driftede Norge, Danmark og Sverige, vi testede USA og lukkede det ned igen og vi lancerede Miinto i UK, IE og NL – PYHA!!!

På medarbejder fronten ansatte vi langt over 100 mand på relativt kort tid, det er tit noget rod når det går så stærkt, der kommer til tider forkerte folk ind som fejlplaceres og dermed skal udskiftes.

Investering af 30 millioner kroner
Nå, nu stod der DKK 30M af de lange på kontoen, vi var aktive i DK, NO, SE, UK, IE og NL – så der var ligesom lagt i ovnen til et hæsblæsende efterår som jo er den store periode i fashion branchen.

Det blev et vildt efterår med etablering af digitalt marketing team på HQ i København, ansættelse af 100 medarbejdere rundt om i verden, sikre at implementering af disse nye folk gik godt og sidst men ikke mindst sikre omsætnings performance.

Vækstrater på flere hundrede %
Med millioner på bogen var det største fokus ikke at skabe overskud, men at sikre omsætnings vækst. Væksten blev stor, vores forretning voksede hurtigt og vi taler flere hundrede % YOY – det var sgu sjovt, stressende, over 230 rejsedage for mit vedkommende.

Et godt råd jeg kan give videre det til dig som også rejser kapital – pas nu på, det er virkelig ikke svært at investere 30M kroner på x markeder og det er endnu mere svært at bevare roen når alle millionerne brænder på bankbogen. Tag det roligt og vækst ikke hurtigere end organisationen kan følge med til.

Fremtiden
En af de ting som overraskede mig set i bagspejlet var at så snart vi havde rejst pengene, vækstede de mange markeder og optimerede forretningen så startede vores fokus på fremtiden, hvor lang tid holder de 30M og hvad så derefter?

Det er klart med specielt et marked som UK så etableres der en forretning som koster cash hver eneste måned, det kræver at der er snorlige cashflow budgetter og opfølgning på performance samt overblik over hvornår der skal nye penge ind i forretningen.

Cash-Flow-Cloud

2013 blev sparket igang
Nyt år stod for døren, vi havde nået vores vækstmål og vi så frem imod et nyt spændende år som havde overskrifter som “Series B” og “lancering på det spanske marked”.

 Venture kapital 
Jeg kastede mig igen ud i møder med diverse VC’s i London og måtte desværre sande efter en del møder, at de valuations som mundtligt “kom på bordet” ikke var positive nok ift den vækst vi kunne fremvise. Derfor måtte vi træffe nogle hurtige beslutninger i bestyrelsen / ejerkredsen vedr fremtiden.

Vi kunne vælge at rejse kapital til en ringe pris og dermed udvande eksisterende ejere mere end ønsket eller vi kunne træffe et ubehageligt valg som var, at fjerne omkostninger i forretningen og sikre vi kunne egen-finansiere.

UK/IE lukket ned
Det sidste blev beslutningen og vi måtte desværre lukke vores satsning i UK/IE ned selvom det var et hårdt slag.
Det hjælper ikke noget at vente til sidste øjeblik da du dermed kommer i en situation hvor du ikke selv har magten over hvornår du vil rejse penge samt til hvilken pris (valuation).

Vi lukkede hurtigt og smertefrit ned for de to omtalte lande på en god måde naturligvis så der altid er plads til, at Miinto kan komme retur igen såfremt det skulle blive aktuelt.

April 2013
Vi havde nu fået re-organiseret en del og samtidig lancerede vi www.miinto.es – det spanske marked ventede på Miinto.
Miinto var dermed aktive i DK, NO, SE, NL, ES.

Organisationen er siden bliver tilpasset den nye situation med tilstedeværelse i 5 markeder. Vi er nu selvfinansierende og ser frem imod et spændende år 2014 som uden tvivl også kommer til at indeholde en masse spændende opgaver for mig som CEO.

Miinto består i dag af 95 fuldtids medarbejdere, vi er stadigvæk en relativt stor virksomhed, vi vækster fortsat markant på gruppe niveau og fremtiden ser spændende ud på rigtig mange måder.

Det har været et par turbulente år med lanceringer, nedlukning m.v. – men det gør mig stærk som leder da man kommer ud i rigtig mange udfordrende situationer som skal løses til dine medarbejders og shareholders allerbedste.

Der har været hårde tider i perioder, men teamet har klaret det så flot og det er altafgørende for, at man kan tage chancer. Vi har aldrig været bange for at prøve noget nyt af, men er heller ikke bange for, at give op på et marked hvad enten det skyldes manglende performance eller risikoen for at investeringen vil blive for stor hen over de kommende år – det vigtige er blot at gøre det i tiden.

Et par gode råd til iværksættere
Går du selv i tanker om at rejse kapital så vil mine råd til dig være

  1. Sørg for at rejs nok penge hvis du får en tilfredsstillende valuation
  2. Sikre dig en cashcow i din organisation – skab performance på hjemmemarkedet INDEN du lancerer flere nye markeder
  3. Undersøg hvordan du vil skaffe din trafik og hvad det vil koste på de nye markeder du vil lancere
  4. Ansæt hardcore folk, find de bedste, det betaler sig i længden

Det blev en meget lang post, det var ikke meningen, men da jeg først kom igang var der meget at fortælle om de sidste par år i Miinto også selvom det er sket i overskrifter. Jeg elsker den fase fra early days og et par år ud i tiden, det er sgu der hvor der sker en masse på både godt og ondt.

Miinto will kick some ass – vi stopper ikke her da der er meget mere derude vi skal hente 🙂

growth