Snart skal vi måske bruge koder til netkøb

Nets – det tidligere – pbs arbejder i øjeblikket på nye indgreb, der skal forhindre svindel på nettet, siger Søren Winge, der er pressechef hos Nets.

– Vi har overvejet, hvordan man på den bedste måde får en bedre sikkerhed i forbindelse med dankortkøb på nettet. Der er flere overvejelser, dels kan man forestille sig en personlig kode, eller man kan forestille sig noget, der knytter sig til NemID eller en helt tredje løsning, siger han.

Dankort er nok til svindel
Når du køber varer på nettet, skal du i øjeblikket nemlig kun bruge de tal, der står på dit dankort. Det betyder, at kriminelle uden videre kan bruge stjålne kreditkort til køb af eksempelvis koncertbillletter via nettet.

Og det har ført til et stigende antal svindelsager. Misbrugstal fra Nets viser, at der i 2010 indtil videre er opdaget svindlen i 4,8 procent af alle nethandler. Det er en stigning på over 40 procentpoint siden 2006.

Og der er må meget gerne ske noget snart, lyder det fra Foreningen af Distance og internethandel, der repræsenterer netbutikkerne.

– Svindlen er jo super-ærgerligt for virksomhederne. Og for de små virksomheder, som lige er gået i gang kan det betyde liv og død. Så det er meget alvorligt, siger direktør i foreningen, Annette Falberg.

Tiltag klar i løbet af 2011
Nets regner med at have et konkret tiltag på bordet i løbet af næste år.

– det er ikke noget, der fødes fra den ene dag til den anden Vi håber at kunne komme med noget konkret i løbet af 2011. Men jeg tør ikke sige, hvor lang tid, der kommer til at gå, siger Søren Winge.

Kilde: dr.dk

4 thoughts on “Snart skal vi måske bruge koder til netkøb

  1. Og hvad er din holdning til det?

    Er det en god/dårlig ide?

    • Min holdning til dette er, at jeg tror det bliver rigtig svært hvis det bliver en løsning a’la Nem Id med koder du skal opbevare på dig altid.

      Uanset hvilken løsning de kommer frem med er det vigtigt, at det kommer til at gælde for ALLE ellers er jeg bange for, at frafaldet i ordreprocessen bliver for stor.

      Det kan være frafaldet bliver stort uanset, men så har du som bruger ikke naboen at handle hos istedet da de ikke går op i sikkerhed.

      Hvad tænker du?

      • Der er én ting ved hele den her affære, som folk glemmer:

        Ved at indføre pins, så bliver der pludseligt brugt en 3. parts verifikation (kan ikke huske det tekniske term) over for at brugeren er den han er. Og det gør at bevisbyrden i tvistsager bliver ført over på forbrugeren.

        Pludseligt er det op til forbrugeren at bevise, at det altså ikke er ham der har foretaget købet. Og dermed er det slut med den tidligere no-questions-asked tilbageførsel af forbrugernes penge.

        Fedt for bankerne og butikkerne, ufedt for forbrugerne. Og dermed en potentiel bombe under nethandlens success i Danmark. Jeg ser ihvert fald et stort potentiale for flere svindelbutikker.

        (Disclaimer: Jeg er ikke jurist, og har ikke lige pt. 100% styr på de nærmere tekniske detaljer).

        Det irriterer mig en lille smule, at hverken pressen eller PBS nævner noget som helst om denne “lille detalje” i sagen. Derfor er det super med en blog som din, hvor man har mulighed for at diskutere det!

  2. Hej,

    FDIH har i dag uddybet det lidt… og jeg har tilladt mig på deres blog at knytte en kommentar.

    http://fdih.net/blog/arkiv/er-vi-sikre-paa,-hvem-vi-handler-med-paa-nettet.aspx

    Samtlige alarmklokker ringer hos mig – i al fald indtil videre.

    vh
    thomas jensen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *