Mit nye legetøj

Monterey 295

For 4 år siden købte jeg en 19 fods speedbåd og det viste sig, at fange min interesse helt vildt.

Derfor har jeg også i dag været en tur i Fredericia Messecenter til Boatshow, hallerne var fyldt med fede både fra danske bådforhandlere. Det er altid rart at have nogle drømme – det er i min bog et must 🙂

Elsker vandet og sejlture – ren afslapning
Mine 3 drenge elsker vores ture på vandet, de fisker, bader og hygger sig ligeså meget som faderen (og moderen når der ikke er bølger), super fede oplevelser vi har haft i den lille hidsige speedbåd med 270 HK.

Sidste sommer (desværre først i august) fik jeg fingrene i et rigtig godt tilbud og jeg slog til.

Det blev til indkøbet af min nye bedste ven – min Monterey 295 med plads til at hele familien kan overnatte.
Nu har båden så stået hele vinteren hos en forhandler og jeg venter og venter på godt vejr og sommer….

Jeg ved ikke noget bedre end, at være på vandet, det er afstressende, vi har fede timer sammen som en familie og sidst men ikke mindst er en drengetur eller firmatur på vandet heller ikke at kimse af.

Sommeren er nær og jeg glæder mig
Nu glæder jeg mig til at få båden i vandet i Marselisborg Havn ved Århus hvor jeg har fået en bådplads.
Jeg har flere spændende mål hen over sommeren, en tur til Samsø Festival, en familietur til det sydfynske øhav med en uge til søs og meget andet.

Hvis du vil se en lignende båd i aktion så tjek herunder, en lignende båd fundet på Youtube 🙂

Og en lidt større model:

Hvis du kunne tænke dig at købe båd så er det ret gode tider i øjeblikket, gode lave priser, attraktive finansieringsordninger så det er bare med at komme ud og besøge en forhandler eller en af de mange messer / flydende bådudstillinger.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *