Just-Eat vandt E-Handelsprisen 2009

Jeg deltog i går i prisfesten i børssalen i København. Det var en fornøjelse og specielt fordi Just-Eat igen i år vandt E-Handelsprisen.
Kategorien “Bedste E-Handelsvirksomhed B2C”.
Juryen gav følgende begrundelse:
“Just-Eat er et innovativt koncept med et stort potentiale for fremtidig udvikling. Der bliver konstant tænkt i muligheder for videreudvikling hvilket gør sitet unikt for dets branche og resulterer i en bred landsdækning med mange nye og opdaterede restaurationsmuligheder.
Just-Eat inddrager brugerne ved, at tilbyde ratings af diverse restauranter alt efter hvor tilfreds brugerne har været med maden, de har fået leveret.
Bruger servicen er i top i form af gode chat- og søgefunktioner og telefonisk support med sene åbningstider. Just-Eat er en virksomhed som ikke bare gør sig gældende i Danmark, men også internationalt.”
Vi er enormt stolte over igen at vinde en E-Handelspris og det giver os blod på tanden til, at knokle videre på at gøre det igen næste år. Prisfesten var fin, lækker mad, fine talere så alt i alt et godt program.
Jeg har her til morgen lykønsket medarbejderne i Just-Eat som om nogen er skyld i denne succes. Nu starter dagligdagen igen og vi skal ud i marken og arbejde med restauranterne, markedsføre Just-Eat og skabe nye succeser.
God weekend til alle og tak fordi du læser min blog.
1 Kommentar
Osuma.dk?
Hvem er Morten Larsen?
Twitter Badge Widget
- loading...





HeY Morten, stort tillykke med den flotte pris – rigtig godt gået