Just-Eat har valgt bureau
Som skrevet her på min blog har Just-Eat i december måned gennemført en bureau konkurrence. Det har været en super spændende proces som jeg vil skrive lidt om her.
Vi har igennem de sidste 8 år ikke har råd til, at arbejde med reklamebureau til den fulde palette. Når vi har arbejdet med bureau er det sket i forbindelse med konkrete opgaver.
Nå men tilbage til processen – hvad gør man så?
1. Vi udvalgte 4 rigtig spændende bureauer som havde gode referencer om som vi kunne se os selv arbejde sammen med.
2. Vi skrev et bureau brief som indeholder alle tænkelige informationer omkring Just-Eat fx. resultatet af vores “Brand Awareness” undersøgelse fra 2008, resultater fra tv kampagner 2008/2009, hvilken målgruppe vi går efter, hvilke udfordringer vi har m.v.
Vi gennemførte en fokusgruppe test for, at få nogle dugfriske tal og meninger som bureauet kunne tage udgangspunkt I.
3. Jeg kontaktede personligt kontaktdirektøren fra de 4 bureauer og tog en god snak omkring Just-Eat og den opgave vi står overfor. Såfremt interessen fortsat var til stede fra bureauet fremsendte jeg det udarbejdede brief.
4. Bureauerne fik 1,5 måned til at udarbejde et godt oplæg til hvordan de ser kommunikation / markedsføringen kan løses på forskellige platforme.
5. Vi fik “live” præsentation fra hvert bureau
6. Der voteres internt i Just-Eat
7. Vi traf beslutningen
Alle 4 bureauer havde nogle super professionelle oplæg og de alle havde en spændende vinkel på hvordan Just-Eat kan gribes an ift. markedsføringen.
Faktisk er nogle af ideerne så gode at vi overvejer at købe dem til VIRAL kampagner på Youtube eller lignende.
Hvad gjorde udslaget for vinder bureauet?
Vi så jo naturligvis på mange ting inden vi traf den endelige beslutning, herunder har jeg skrevet nogen af dem.
Den overordnede udfordring, det er super vigtigt at bureauet har fanget den overordnede udfordring som beskrevet i brief’et?
Er rapporterne udnyttet? Er fokusgruppe rapporten gennemlæst og er den brugt?
Der findes mange interessante oplysninger deri som bør bruges og udnyttes.
Kan ideen bruges på flere marketing platforme udover TV som var vores vigtigste kanal da vi startede bureaukonkurrencen. Læs: Vi afholder bureaukonkurrence.
Kemi - det er vigtigt at der hersker en god atmosfære i dialogen med de ansvarlige fra bureauet. Du skal se dem som interne medspiller og de skal være alt det som du ikke har internt i din virksomhed.
Hos Just-Eat er der ingen tvivl om at vi skulle hente noget strategisk viden ude i reklameverdenen og derfor fokuserede vi også meget på det. Vi har dygtige grafikere tilknyttet selskabet så det er mere på det strategiske plan vi har mangler.
Hvem vandt så?
Vi endte ud med at takke ja til et oplæg fra UNCLE GREY som har leveret et fantastisk spændende oplæg vi ser kan bruges på tværs af de kanaler vi arbejder med.
UNCLE GREY har tidligere løst opgaver for T. Hansen Gruppen, se en af deres film herunder:
Nu går det hårde arbejde snart igang, vi skal enes omkring script, vi skal have produceret selve filmen, udarbejdet medieplanen og der skal købes ind.
Jeg ser meget frem til den proces som netop er startet, det bliver en spændende tid og vi forventer at afvikle kampagnen ultimo Q1.
Har du erfaring eller gode råd ift. samarbejde med et reklamebureau? Skriv gerne i kommentarfeltet, hører meget gerne dine oplevelser og eller gode råd.
9 Comments to “Just-Eat har valgt bureau”
www.anyhed.dk — 12. January 2010 @ 14:05
Vil du med bag kameraet? | Morten Larsen — 19. February 2010 @ 12:13
By Søren Sprogø, 12. January 2010 @ 14:15
Hmmm, noget du ikke lige nævner, som går galt for mange af de traditionelle, store bureauer: Lad være med at betragte hver marketingkanal som en isoleret ø!
Her tænker jeg især, at bare fordi man laver TV reklamer, så SKAL man også huske at tænke online ind i konceptet.
Bare se de yderst successfulde Wupti Pede reklamer fortiden, hvor man ikke oprindeligt havde tænkt online ind. En medarbejder hos reklamebureauet skyndte sig dog for sjov at oprette en fan-side til Pede, og denne har idag 140.000 medlemmer.
140k medlemmer, opnået på kort tid og uden nogen egentlig strategi. Lad lige den stå og sive ind et øjeblik. Tænk sig hvad de kunne have opnået, hvis de havde tænkt lidt over det fra start af…
By Morten Larsen, 12. January 2010 @ 20:40
Jeg er meget enig med dig Søren, det er naturligvis vigtigt at tænke Online ind i platformen.
Men det spændende her er at vi har ret meget erfaring med Online, bureauet har stor erfaring med TV, viralt, outdoor etc. og vi finder sammen det perfekte setup for samspillet imellem alle platforme.
By Rasmus Sørensen, 14. January 2010 @ 13:30
Super spændende og rigtig interessant om bureauet formår at koble off- og online kanalerne samme og drage den synergi, som kan være der. Helt enig med Søren, der kan rykkes afsindigt, hvis man tænker online ind med det sammme – men det gør man selvfølgelig i en online forretning
Held og lykke og vi ser frem til at se resultatet.
By Joackim Penti, 18. January 2010 @ 21:02
Hej Morten,
Tak for din åbenhed. Det er godt at læse (næsten) alle jeres overvejelser og tanker fra kundesiden. Jeg er dog lidt skuffet over at et iværksætterselskab som jeres har valgt et så etableret et bureau som Uncle Grey. De er hamrende dygtige, ingen tvivl om det men jeg mener at ånden er vigtigst. Også når jeg vælger kunder
Havde du kun valgt etablerede bureauer til runden eller prøvede du også at give nogle iværksættere chancen? Det kunne være spændende at høre dine tanker om.
Bare for at få det på plads. Vi var ikke med i konkurrencen og der er ingen rønnebær som er sure.
By Morten Larsen, 18. January 2010 @ 22:57
Hej Joackim,
Vi er gået målrettet efter et bureau som kunne hjælpe os med, at finde den fremtidige platform og som samtidig kunne hjælpe os rent strategisk ift. alle de nye spændende oplysninger brugergrupper fra DK og UK har givet os.
Just-Eat er jo idag blevet en koncern med kontorer i 8 forskellige lande og flere er på vej. Vi forsøger at holde fast i iværksætter “ånden”, men der er nogle træk man må tage ift. marketing strategien som jeg ser det.
Vi har udvalgt 4 meget forskellige bureauer, som er stærke og som kunne dokumentere gode cases.
Jeg er meget fortrøstningsfuld ift. vores valg og det forstærkes dag for dag
Just-Eat giver iværksættere massere af opgaver i andre forbindelser – fx. afsætning af produkter til de restauranter som samarbejder med os rundt om i landet, salg af reklamer på websitet, salg af reklame på pizzaæsker, produktion af menukort, osv. osv.
Sidst men ikke mindst så nævner du ånden, den og kemien har vi bestemt også haft som et meget vigtigt element og det vil jeg give dig ret i er rigtig vigtigt i et samarbejde.
Tak for dit input – hvilket reklamebureau har du?
By Joackim Penti, 23. January 2010 @ 14:11
Hej Morten,
Det lader ikke til at emaifunktionen ved nye kommentarer fungerer – jeg har ikke fået nogen mail den 18. januar.
Med den størrelse I har kan jeg godt se at der skal måske lidt mere sikkerhed og erfaring til. Som sagt er Uncle Grey et godt valg i mine øjne.
Dejligt at få bekræftet at I stadig hjælper folk i gang der hvor det kan lade sig gøre. Det var det jeg mente I gjorde og ville bare høre om det også havde været en overvejelse til bureauvalg.
Vi har ikke et reklamebureau, men et stærkt lille mediebureau fra 2006. Det hedder Syntese Mediabuying. Vi rådgiver om medievalg, forhandler og booker.
Held og lykke med alle planerne og tak igen fordi du deler ud af dine tanker. Det er ægte transparens og det elsker jeg!
By Morten Larsen, 24. January 2010 @ 21:30
Hmm, jeg må have mere tekniske folk på opgaven. Tak for info