DIBS presser til leverandør skifte

dankort_kreditkort_bredformat__jpg

Den seneste måneders tekniske udfordringer gør, at vi i Just-Eat nu for alvor (hovedet på sømmet idag) må ind og se på om der skal foretages et leverandør skifte eller om der som minimum skal indgås aftale med leverandører som kan agere backup.

Det er meget uheldigt at store websites som bl.a. Just-Eat samt mange andre skal straffes økonomisk for 3 gang indenfor 1,5 måned.

Derudover kommer den straf som i vores tilfælde sker for den enkelte restaurant, hvis ordremassen får et massivt dyk nedad idag ja så går det også udover den enkelte restaurant.

Sidst men ikke mindst er vores koncept Just-Delivery (udbringning af mad for over 100 restauranter) fuldstændig lammet og 12 medarbejdere er sendt hjem efter, at have ventet på DIBS i adskillige timer.

Jeg ser frem til at høre hvad DIBS har at sige efter idag, kompensation må jo være indiskutabelt spørgsmålet er mere hvor stor den er?

Har du en webshop og er du også berørt så skriv en kommentar i min blog…….

Morten Larsen
Just-Eat.dk Aps

Adm. Direktør

Netop som jeg er ved at udgive denne post får jeg en update fra DIBS “Stadig store problemer, måske to timers nedetid mere måske 24 timer” 🙁

dankort_kreditkort_bredformat__jpg

11 thoughts on “DIBS presser til leverandør skifte

  1. Jep har 3 webshops. Har dog indtil for nyligt været glad kunde kunde hos fribetaling.dk. Hos fribetaling har vi siden 2005 kun oplevet et en times udfald. Fribetaling er nu opkøbt af DIBS og det har allerede udviklet sig til en katastrofe 🙁

  2. Nu må jeg vist tage mig sammen og tilbyde dem en ny hostingudbyder! 🙂

  3. Lige midt i mit firmas højsæson bliver DIBS ved med at give problemer. Nu er jeg DIBS/fribetaling kunde, og har faktisk kun haft direkte problemer efter DIBS har overtaget. Jeg har allerede opsagt, men det her betyder et stort tab i omsætningen.

  4. Vi er desværre også kommet med på DIBS-vognen efter Fribetaling blev købt. Vi bliver også en af de næste eks-kunder til DIBS efter sådan en efterårsdag i dankort-helvede.

  5. Jeg ved at QuickPay er meget opmærksomme på hvordan deres kunder kan undgå problemer, blot fordi en enkelt betalingsudbyder er nede.
    De har skrevet lidt om det her : http://quickpay.dk/redundancy/

    Jeg vil for god ordens skyld sige at vi aldrig har oplevet nedetid hos QuickPay og derfor varmt kan anbefale dem.

  6. Jeg vil også klart anbefale at få en backupudbyder, som I kan skifte over på med det samme der er problemer hos DIBS. Det bør kun være nogle få dages programmering – som I dette tilfælde er givet godt ud. QuickPay vil være et oplagt valg; dem kan jeg ligeledes anbefale.
    Det kan tilmed også være en god idé at sikre sig mod at PBS er nede, ved at lave indløsningsaftale på de udenlandske kort i udlandet. Det hjælper naturligvis ikke på Dankort alene, men mange har et Visa/Dankort, hvor man så vil bruge Visa delen.

  7. DIBS leverer et produkt som er under al kritik for så vidt angår oppetid, informationsniveau og kundeservice. Og QuickPay og Pay-Ex kommer med rette til at nyde godt af deres gentagne problemer.

    Det har været en dyr dag for en hostingudbyder som os, hvor vores marketingkampagner er spild af penge og dårlige oplevelser for kommende kunder. Og endnu værre er at eksisterende kunder hverken kan fornye deres abonnementer eller tilkøbe nye domæner.

    Nu er der ingen tvivl mere – vi er nødsaget til at skifte betalingsgateway!

  8. Helt enig med Anders, Quickpay kan virkelig anbefales. De nedbrud vi har oplevet over de sidste par år, har været forårsaget af PBS – aldrig Quickpay.

  9. Vi er på http://www.poweriser.dk også DIBS(fribetaling)-kunde… Vi skifter dog til http://www.quickpay.dk pr. 1/1 2010. Hvad vi gør indtil da hvis dette cirkus forsætter vides ikke.

  10. @Anders Holm : Hvad forhindrer jer i at skifte leverandør før nytår? – Teknikken burde vel kunne komme på plads rimeligt hurtigt? Men det er måske noget regnskabsteknisk med integration til DIBS der kan give ballade..

  11. Vi har nu brugt http://epay.dk/ i 2½ år og de eneste nedbrud vi har oplevet er når PBS ikke kører. Vi har mange både udenlandske og danske betalinger, og har defor valgt paypal og moneybookers som backup/ekstra løsninger, de tilbyder dog ikke dankort betalinger (pga. PBS’s monopol)

    Men når vi lige har givet bankerne 100 mia kr. i en gave (bankpakke) så burde de da få fingeren ud af et vist sted. Hvis nu bankernes trading systemer var lavet af PBS så er jeg sikker på at der nok skulle blive lavet 10 dobbelt redundans.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *