En dejlig søndag

20110911-033715.jpg

20110911-033715.jpg

Syntes lige jeg ville dele det her sted på min blog, har slappet af hele søndag i solen her i Miami.

36 grader og ikke en sky på himlen.

Hygge weekend i det Nordjyske

Poolhus

Har haft en dejlig weekend i det nordjyske, hygget mig og slappet af med familien og selvfølgelig badet konstant med mine 6 årige tvillinger Magnus og Victor.

Lidt senere pakkes der til den kommende uge som byder på en dag i København samt besøg hos Miinto.se og Miinto.no.

Juelsminde Havn

20110711-091748.jpg

20110711-091748.jpg

Nyder en miniferie i Juelsminde Havn med familien.

Sejltur til Ballen Havn

Ballen Havn

Min store passion er sejlads og derfor har jeg glædet mig ekstra til denne sommer hvor mit nye legetøj skulle luftes.

I sidste uge blev det til en sejltur til Ballen Havn på Samsø, som man kan se på billedet herunder blev det til en rigtig flot tur i noget nær det perfekte sejlvand.
Vi forlod Marselisborg Havn kl. 18.00 og ankom kl. 20.45 på Samsø – en stille og rolig tur hvor vi nød det lækre aften vejr.

Turen til Ballen Havn lød på ca. 33 sømil (60 kilometer) hvilket som amatører kan virke af meget hvis vandet ikke er perfekt.
Det gik strygende og tiden fløj afsted da vandet jo som man kan se var noget nær perfekt.

Online booking af havneplads

Som noget nyt var det muligt, at forhåndsreserverer bådpladsen i Ballen Havn via nettet og det syntes en Internet haj som mig jo er en god ting.
Det gik som en leg og inden afgang havde vi sikret os en plads i havnen, dog var prisen kr. 200,- for denne service pr. påbegyndt uge (udover lejen).

Bedre end Djurs Sommerland

Da vi ankom til Havnen fandt vores tvillige drenge hurtigt ud af, at her var noget spændende. Havnen blev tjekket ud og det viser sig, at Samsø Kommune arrangerer krabbe / generel fiskeri hver formiddag fra kl. 10-12.
Alle deltagende børn udstyres med redningsveste, fiskegrej og god sparring fra forældre og kommunal medarbejder – et super godt projekt.

Selvom det koster lidt at fragte 3,7 tons båd til Samsø så er det en ret billig ferie for 4 personer inkl. god underholdning for børnene – bedre og sikkert billigere end Djurs Sommerland.

Hjemturen i blik

Efter 3 dage i havnen drog vi igen på havet og sejlede hjem til Marselisborg Havn, på vej hjem smed vi anker imellem Ebeltoft og Samsø for, at nyde livet med lidt dykning og hygge.
Vandet var igen helt perfekt, blankt som man sjældent ser det.

Jeg håber vi når endnu en tur på vandet (af den lange version), målet er at sejle til Middelfart eller måske helt ned i det sydfynske øhav.
Hvis du læser dette og er sejler så lige et godt tip til en fed Iphone app jeg downloadede for nylig. App’en hedder “Tursejler” og er en fantastisk app med distancer, automatisk søgning af havne via GPS samt tracking af venner etc.

Hent Tursejler app her

Vil du vide lidt mere om Samsø så se dette indslag fra TV2 Østjylland.

Mit nye legetøj

Monterey 295

For 4 år siden købte jeg en 19 fods speedbåd og det viste sig, at fange min interesse helt vildt.

Derfor har jeg også i dag været en tur i Fredericia Messecenter til Boatshow, hallerne var fyldt med fede både fra danske bådforhandlere. Det er altid rart at have nogle drømme – det er i min bog et must 🙂

Elsker vandet og sejlture – ren afslapning
Mine 3 drenge elsker vores ture på vandet, de fisker, bader og hygger sig ligeså meget som faderen (og moderen når der ikke er bølger), super fede oplevelser vi har haft i den lille hidsige speedbåd med 270 HK.

Sidste sommer (desværre først i august) fik jeg fingrene i et rigtig godt tilbud og jeg slog til.

Det blev til indkøbet af min nye bedste ven – min Monterey 295 med plads til at hele familien kan overnatte.
Nu har båden så stået hele vinteren hos en forhandler og jeg venter og venter på godt vejr og sommer….

Jeg ved ikke noget bedre end, at være på vandet, det er afstressende, vi har fede timer sammen som en familie og sidst men ikke mindst er en drengetur eller firmatur på vandet heller ikke at kimse af.

Sommeren er nær og jeg glæder mig
Nu glæder jeg mig til at få båden i vandet i Marselisborg Havn ved Århus hvor jeg har fået en bådplads.
Jeg har flere spændende mål hen over sommeren, en tur til Samsø Festival, en familietur til det sydfynske øhav med en uge til søs og meget andet.

Hvis du vil se en lignende båd i aktion så tjek herunder, en lignende båd fundet på Youtube 🙂

Og en lidt større model:

Hvis du kunne tænke dig at købe båd så er det ret gode tider i øjeblikket, gode lave priser, attraktive finansieringsordninger så det er bare med at komme ud og besøge en forhandler eller en af de mange messer / flydende bådudstillinger.

Camp Nou – fed oplevelse

Camp Nou

Camp Nou

Idag har jeg besøgt Camp Nou med min dejlige kæreste og vores søn Oliver. Jeg havde klart på fornemmelsen at det ville være en stor “business”, men så stor havde jeg nu alligevel ikke troet.

Vi var på rundtur på stadion’et og vi så alt fra omklædningsrum til selve banen, wow det var flot.
Så skal du til Barcelona så sørg for og kom forbi til en rundtur fra omklædningsrum til museum.

I morgen er der bestilt billetter til kampen Barcelona vs Villareal.

Nyder livet

737236-hurghada-hurghada

737236-hurghada-hurghada
Når man knokler hver dag i mange timer så skal man huske og tage en slapper engang imellem.
Lige nu sidder jeg i Hurghada og nyder livet, jeg er sikker på den uge med 30 graders varme giver en god business ide eller to inden jeg er hjemme igen.

Den første er allerede i hus, inspireret af min gode ven og ejer af Just-Eat – Jesper Buch – har jeg bl.a. beskrevet og klargjort nogle undervisnings sessions indenfor B2B salg.

Medarbejderne i Just-Eat får glæde af det den kommende tid som forsøgskaniner.