Bollen smuldrer for Burger King

burgerking

Burgerbranchens evige toer, Burger King, er ved at miste taget. Salget falder og et forsøg på at gøre kæden til ”overklassens” foretrukne er slået fejl.


Det ser sort ud for Whopperen. Burger King, burgerbranchens evige toer, der i årtier har forsøgt at indhente og overhale konkurrenterne hos McDonalds har svært ved at lokke kunderne til.

Det seneste regnskab fra Burger King, viser at overskuddet faldt 17 procent til 49 millioner dollars i fjerde kvartal mod 58,9 millioner dollars samme periode året før.

Totalsalget faldt en procent til 623 millioner dollars, og selvom sidstnævnte umiddelbart ikke lyder slemt, ser det sort ud når man sammenligner med McDonalds.

Burgerbar for de voksne

Her steg overskuddet i samme periode med 12 procent og totalsalget steg fem procent, og mens McDonalds nyder godt af at være amerikanernes foretrukne, når man lige skal have en hurtig og billig burger, synes Burger King at have begået en strategisk brøler.

Burger King har således forsøgt at få fingrene i et mere overklasse-agtigt publikum ved at introducere ”Whopper Bars”, mindre, mere trendy burger-butikker, designet som en bar, der serverer kædens kerneprodukter – og øl.

Tanken var at lokke det voksne, mere sofistikerede publikum, som ikke har lyst til at sidde inde på en burgerrestaurant, til, men indtil videre har modtagelsen af det nye koncept været kølig.

Kilde: Business.dk

One thought on “Bollen smuldrer for Burger King

  1. Det er nu ellers min favorit – smager super. Bor desværre ikke i en by med restauranten.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *